Gå til indhold
Vælg de rigtige loftspots

Spots til loft

Spots til loft er en enkel måde at arbejde med lyset i et rum og skabe en god grundbelysning. De kan samtidig bruges til at fremhæve arkitektur, materialer, arbejdsflader og kunst på væggene.

Hos Møller & Rothe arbejder vi med både indbygningsspots, påbygningsspots og skinnespots. De har hver deres fordele og valget afhænger blandt andet af rummets funktion, loftshøjde og installationsmuligheder. Vi forhandler danskproducerede spots på bestilling fra brands som Faustlight og ONE A samt internationale brands som Delta Light og VIBIA.

Scroll ned og find et udvalg af vores spots til loft.

Spots til loft, spots i loft, loftspots, Faustlight 60/100 Coverplate

Spots til loft - Hvad er forskellen på indbygningsspots, påbygningsspots og skinnespots?

Indbygningsspots monteres diskret i loftet og er en integreret del af loftets udtryk. De kræver plads til selve spotten og til strømføringen, så installationen skal være tænkt ind fra starten. Påbygningsspots monteres direkte på loftet og kræver ikke samme plads over loftet som indbygningsspots. De kan derfor være en god løsning, hvis der er begrænset plads til installationen eller hvis man ønsker et mere synligt udtryk med f.eks. kipbare designs. Skinnespots monteres på en skinne i loftet, hvor både antal og placering af spots kan justeres. Det giver stor fleksibilitet, hvis lyset skal kunne ændres over tid, f.eks. i butikker, hvor indretning og fokusområder løbende skifter.

Hvor langt skal der være mellem spots?

Afstanden mellem spots afhænger af mange ting. Dels størrelsen på spots og den spredning og det lumenudbytte, man vælger. Det afhænger også af, om man ønsker, at spots skal fremstå visuelt som et par eller sidde på en række. Afstanden fra væggen afhænger også af den ønskede effekt, men også af de faktuelle forhold som loftshøjde, stuk eller konstruktioner, der har indflydelse på afstanden, samt hvad spots skal ramme etc.

Tag direkte kontakt til vores lysarkitekter

Winnie Nielsen

Cand. arch. | Lighting planner

Nina Rolff

Interior designer | Lighting planner

Modtag vores nyhedsbrev