Gå til indhold

ONE A

Danske ONE A blev etableret i 2008 af Jan Bjarnhoff med ambitionen om at skabe en designløsning, der kombinerer belysning og smart-home teknologi i et visuelt harmonisk og minimalistisk system, fremstillet i materialer af højeste kvalitet. Med denne vision udviklede ONE A Storm System, som gør det muligt at integrere alle produkterne i ét sammenhængende system. Det omfatter alt fra indbygningsspots og pendler til højtalere, kameraer, røgalarmer, ventilation og meget mere.

Langt de fleste af Storm seriens produkter fås både i en small og medium version, hvilket giver fleksibilitet og mulighed for at skabe skræddersyede løsninger til forskellige rum og behov.

ONE A holder til på hovedkontoret i Sønder Stenderup, syd for Kolding. Her er alle processer, fra design og udvikling til pakning og lager, samlet under ét tag. I ONE A’s produktionsafdeling møder design og håndværk avanceret teknologi og innovative produkter udvikles. Her har ONE A også deres ‘Academy’, der både fungerer som et videnscenter med produkternes processer samt udstilling for kunder og samarbejdspartnere, når de besøger virksomheden.

Jan Bjarnhoff, som står bag ONE A, bringer sin ekspertise som lysdesigner ind i alle aspekter af brandet. Hans sans for detaljer og eksklusive materialer kommer til udtryk i alt hvad ONE A laver.

ONE A’s produktsortiment skaber en harmonisk balance af minimalistisk design og smart teknologi, der bringer både æstetik og funktionalitet ind i hjemmet.

I vores showroom i Nordhavn har vi de fleste af ONE A’s produkter udstillet, som kan ses efter aftale mandag-fredag fra kl. 09.00-16.00. Kontakt os på +45 33 91 37 37.

Priser fås ved henvendelse og forespørgsel til os.

Har du spørgsmål? Kontakt os

Kamille Wehner Wall

Coordinator

Modtag vores nyhedsbrev