Gå til indhold

Bottega Barlito, København

Belysning i historiske rammer på Esplanaden

I tæt samarbejde med holdet bag Barlie har vi været med til at skræddersy en belysningsplan til deres nye sted Bottega Barlito, som ligger i en historisk ejendom fra 1906 på Esplanaden.

Projektet tager udgangspunkt i de originale rammer og er inspireret af mondæne københavnske restauranter fra starten af 1900-tallet med bl.a. høje paneler, mørkt træ, hvide duge og marmordetaljer. Ligesom på søsterrestauranten Barlie har fokus i belysningen været at understøtte stedets nærvær og stemning med lamper, der spiller sammen med det øvrige interiør.

Belysningen er bygget op i flere lag. Et skinnesystem med spots giver en fleksibel grundbelysning i hele restauranten. Over baren hænger Sammodes Quadratube pendel, som giver et moderne modspil til det historiske udtryk, mens Talbot Bankers Light bordlampen fra J. Adams & Co er en nyfortolkning af den klassiske bankerlampe.

Langs væggene og på badeværelset hænger de dekorative væglamper Flume og Apex fra J. Adams & Co, som begge er valgt i en satin nickel finish, der passer godt til de mørke træpaneler.

I det bagerste lokale, hvor aftenen kan fortsætte med en drink, er stemningen mere intim og loungepræget. Her går Quadratube pendlen fra Sammode igen over baren, mens art-deco inspirerede Molecola pendler fra Il Fanale står for den generelle belysning i rummet.

 

LysdesignMøller & Rothe

Arkitekt: Fruergaard Kampmann

Brands: Sammode, J. Adams & Co, Il Fanale, Ay Illuminate og Møller & Rothe

Påbygning loft
Hvide og sorte skinnespots
– MR 3-faset skinne med påmonterede LED spots af Møller & Rothe

Pendler
Over baren
Quadratube Pendant P1 af Sammode

Over rundt bord
Thin Wood large pendant af Ay Illuminate

Private dining lounge
Molecola pendant i antique brass af Il Fanale

Væglamper
Gang
Flume Wall i satin nickel/ frosted reeded glass af J. Adams & Co

Badeværelse
Apex Wall i satin nickel af J. Adams & Co

Bordlamper
Bar i vindue og bag seating skranke
Talbot Bankers Light i satin nickel af J. Adams & Co

Produkter i dette projekt

Se flere projekter

Modtag vores nyhedsbrev